Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Brøndby-træner: Vi gør ikke chancerne store nok

Både spillere og træner er skuffede, efter at Brøndby indkasserede overraskende pokalnederlag til Sønderjyske.

Brøndby lykkedes simpelthen ikke med at skabe store nok målchancer.

Sådan lyder den enkle forklaring fra Brøndby-træner Niels Frederiksen på pokalnederlaget til Sønderjyske på 0-1.

Hjemmebanenederlaget må betegnes som en stor skuffelse for Brøndby efter tre pokalfinaler i træk.

- Alle er rigtig ærgerlige lige nu. Vi har tilløb til meget i løbet af kampen, men i dag er vi simpelthen ikke gode nok til at lave chancerne store nok, siger Frederiksen til Brøndbys hjemmeside.

Læs også:Sønderjyske sender Brøndby ud i pokalmørket

Brøndby dominerede generelt kampen inden sønderjydernes mål, men uden at komme frem til det helt store.

Og heller ikke efter Sønderjyskes mål, der faldt i det 84. minut, lykkedes det Brøndby at svare igen.

I stedet holdt Sønderjyske godt fast i bolden til slut.

- Det var ikke en forfærdelig præstation, og vi dominerer kampen, men det kan vi ikke bruge til noget, når vi nu står her og har tabt. Vi er skuffede, siger Niels Frederiksen.

Læs også:SønderjyskE-træner om forfærdeligt uheld: Så er fodbold sekundært

Analysen deler den tyske Brøndby-profil Dominik Kaiser.

- Vi kontrollerede helt sikkert hele kampen, men vi fik intet ud af det, og det er en kæmpe skuffelse, siger han til Brøndbys hjemmeside.

/ritzau/

Læs også:Brøndby-chok efter nederlag: Frygter stjerneangriber skadet

Læs også:SønderjyskE besejrede Brøndby: Vi bevarer fokus på en turbulent dag

Læs også:Kommentatorer flade af grin: Brøndby-spiller med forfærdelig clearing