Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Kadrii: Jeg skulle have scoret

Bashkim Kadrii erkender, at han skulle have sendt bolden i nettet, da OB tabte til Esbjerg fB.

Det har været stolpe ud for OB i største delen af sæsonen, og det var det også fredag aften, da fynboerne stod over for Esbjerg fB.

OB kom klart bedst ud fra kampstart og fik også chancer til at bringe sig foran, men Bashkim Kadrii misbrugte flere af dem.

I stedet var det Esbjerg fB, som fik scoret to mål og trak sig sejrrig ud af opgøret, og efterfølgende erkender Kadrii også, at han skulle have scoret.

- Vi skal lukke kampen i første halvleg. Jeg skulle selv have scoret, og så havde det været en helt anden kamp. Vi er ikke skarpe nok, og det er udfaldet i dag. Jeg synes, vi spiller en god første halvleg, men efter pausen bliver det lidt frem og tilbage. Vi kan ikke bruge det til så meget. Vi skal have rettet op på det.

- Der mangler kvalitet og skarphed. Det er det, der mangler. Vi skal ud at vinde. Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi har fortjent flere point, end vi har, siger Bashkim Kadrii til TV3 Sport.

Bashkim Kadrii fik sin første kamp for OB i dag, efter han er skiftet tilbage til fynboerne som følge af et mislykket ophold i FC København.