Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Kryger chokeret over brændte chancer

Lasse Kryger var tydeligt frustreret, efter at Horsens spillede 0-0 mod OB.

AC Horsens må føle, at de tabte to point snarere end at vinde ét enkelt, da de søndag spillede 0-0 mod OB på hjemmebane. 

De Gule tilkæmpede sig mange chancer, og det var kun uheld og Sten Grytebust, der stod i vejen for en Horsens-sejr på Casa Arena.

Indskiftede Lasse Kryger, der har en fortid i OB, brændte selv et par muligheder, og efter kampen var han da også frustreret over det ene point:

- Man er lidt chokeret over, at vi kan brænde så mange store chancer, men sådan er det nu engang. Jeg synes, at vi spiller rigtig godt, og vi holder dem fra chancer i en hel kamp.

- De har en halv eller hel i første halvleg, og det er det. Vi skal vinde den her kamp, og vi skal vinde den stort, så det er skuffende, fortalte Horsens-spilleren til Eurosport efter kampen.

AC Horsens rykker dog alligevel en plads op i tabellen, efter at FC København senere på dagen tabte til SønderjyskE. Bo Henriksens tropper befinder sig nu på en femte plads.

Se eller gense højdepunkterne fra kampen i videoen over artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.