Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Randers-profil: Vi kunne have fået point

Vito Hammershøy-Mistrati var ærgerlig over, at Randers ikke fik point mod SønderjyskE.

Randers FC indledte sæsonen med et nederlag, da de søndag gæstede SønderjyskE i Haderslev. Sønderjyderne endte med at vinde det opgør 2-1.

I første halvleg lignede det, at SønderjyskE ville hente en større sejr, men efter pausen var Randers bedre med, og præstationen her kunne godt have sikret dem ét point. Det mener Randers-debutanten Vito Hammershøy-Mistrati.

- Jeg er sgu skuffet. Fordi jeg synes egentlig, at vi godt kunne have scoret en og udlignet. SønderjyskE har også nogle store chancer, så et eller andet sted er det måske fair nok. Men jeg føler godt, at vi kunne tage herfra med et point, fortæller Vito Hammershøy-Mistrati til TV3 Sport og tilføjer:

- Jeg synes, at på den sidste tredjedel får vi måske ikke skabt helt nok i første halvleg. I anden halvleg har vi egentlig fint med chancer, men i første halvleg kniber det med at komme frem til de store afslutninger. Det er nok det, vi skal arbejde på til næste kamp.

I næste runde tager Randers FC imod Brøndby IF på hjemmebane.