• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Robin Ettinger-Erichsen

SønderjyskE-back håber på landsholdsudtagelse

SønderjyskE-back håber på landsholdsudtagelse
Anders Brohus/Polfoto

Marc Dal Hende har de seneste sæsoner været en vigtig brik i SønderjyskEs succes, og nu håber den målfarlige back på landsholdsudtagelse.

Af Robin Ettinger-Erichsen

Han cementerede sin plads som en af Superligaens mest målfarlige backs i går, da han med et kanonbrag sørgede for det første mål i SønderjyskEs 4-0-sejr over Randers FC. Marc Dal Hende har haft en positiv udvikling siden sit skifte fra FC Vestsjælland, og nu drømmer han endnu større end SøndejyskEs lyseblå dragt. Han vil i rødt og hvidt.

- Jeg håber, at jeg en dag kan komme på landsholdet. Ingen tvivl om det, sagde den målfarlige back til Jydske Vestkysten efter kampen i går. 

Riza Durmisi sidder lige nu på den venstre back på landsholdet, men Marc Dal Hende tror på sine egne evner, hvor han specielt lægger fokus på det offensive.

- Det kunne da være spændende. Sindssygt spændende. Det kunne være fedt, og jeg har da også store ambitioner. Jeg kan bidrage med en del offensivt, men jeg er stadig ny som venstre back, og jeg har meget at lære endnu.

Om backen er i spil til landsholdet, får vi svar på senere på dagen, hvor Åge Hareide klokken 11.00 udtager det hold, der skal spille kvalifikationskampene mod Polen og Montenegro.

Superliga

Mere Superliga

Fokus