Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE bekræfter: Henter 18-årig islænding

Teenageren Isak Oli Olafsson skifter til SønderjyskE.

Den 24. august står et nyt ansigt klar i SønderjyskE.

Til den tid skifter islandske Isak Oli Olafsson fra Keflavik IF på Island til SønderjyskE fra Haderslev, som der også har været skrevet om tidligere i ugen.

Nu bekræfter det dasnke mandskab nyheden.

-Vi får en spiller ind som på trods af sin unge alder allerede har en pæn portion erfaring fra seniorfodbold, og som uden tvivl har et kæmpe potentiale. Det skal vi nu i SønderjyskE være med til at indfri og udvikle. Han er en nøglespiller og allerede anfører på Keflaviks hold, og det siger noget om, at vi også får med en spiller at gøre, som kan udvikle på sine ledelsesmæssige kompetencer, udtaler sportschef i SønderjyskE Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

Olafsson er forsvarsspiller og skifter først sidst i august, fordi han skal gøre sin sæson i det islandske færdig.

Forsvarsspilleren har fået en fireårig aftale med SønderjyskE, og han har allerede fået kampe på det islandske U21-landshold.