Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-boss tilfreds med fem udskiftninger: Spillerne er ikke robotter

Glen Riddersholm er glad for, at man nu har valgt at lade klubberne skifte ud fem gange i løbet af kampe. Spillerne er ikke robotter, lyder forklaringen.

Der kommer til at være mange kampe på kort tid for de danske klubber, og derfor får klubberne i landets to bedste rækker lov til at skifte ud fem gange i løbet af kampe i resten af indeværende sæson.

Det bekæftede Divisionsforeningen tidligere tirsdag.

Læs også:Som i Bundesligaen: Superligaen tillader fem udskiftninger i kampe

Dermed kan de danske klubber sikre, at spillere ikke går i stykker eller kommer ud og får et hvil, hvis de har spillet mange minutter på kort tid. Specielt også med tanke på, at klubberne har haft en kort og atypisk opstart til sæsonen.

SønderjyskE-træner Glen Riddersholm ser det som en god idé.

Læs også:Dansk træner kritiserer fem udskiftninger: Jeg mener, tre er nok

- Fem udskiftninger er det eneste rigtige i den her specielle situation. Vi har talt meget om det økonomiske og strukturelle i at genåbne ligaen, men vi skal også huske, at aktørerne altså er mennesker og ikke robotter, som man putter en 2-krone i, og så spiller de ellers bare derudaf, siger SønderjyskE-træneren til til DR Sporten.

De fem udskiftninger må dog kun laves over tre spilstop. Altså skal man - hvis man gør brug af alle fem udskiftninger - lave et par stykker samtidigt.

Superligaen vender tilbage torsdag den 28. maj med opgøret mellem AGF og Randers FC.

Læs også:Video: Köln og Mainz delte i målrig kamp - tidligere FCM'er lagde op til...

Læs også:Yussuf Poulsen lynede, da Leipzig skuffede hjemme mod Freiburg

Læs også:League Two vil afblæse sæsonen - Championship vil spille videre