Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE forlænger med Anders Egholm

Anders Egholm har forlænget kontrakten med SønderjyskE og snupper et halvt år mere i klubben.

I sommer hentede SønderjyskE den erfarne stopper, Anders Egholm, på en etårig aftale, og det har været en succes.

Derfor har klubben nu valgt at forlænge samarbejdet med den erfarne stopper, så han nu tager ét halvår mere hos sønderjyderne, og det er noget, der glæder sportschef Hans Jørgen Haysen, der mener, at Egholm har været det hele værd. Det fortæller han til klubbens hjemmeside. 

– Anders Egholm viste sig med det samme at være det hele værd, da vi hentede ham i sommers. Han har fra første dag udvist et fantastisk lederskab og et menneske, der præger vores trup og kultur fra øverste skuffe. Derudover må jeg bare sige, at han på banen har vist sit niveau og tilmed været kampafgørende.

– Vi er derfor også glade for, at vi kan forlænge samarbejde med, i første omgang, et halvt år, fortæller Haysen.

35-årige Egholm har spillet 14 kampe for SønderjyskE i denne sæson, og det er blevet til tre mål for stopperen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.