Video : Tipsbladet
Superliga

Sønderjyske tager zambiansk angriber med på træningslejr

Sønderjyske skal se den 28-årige angriber Emmanuel Mayuka an på holdets træningslejr.

Forberedelserne til forårssæsonen i Superligaen er i fuld gang, og klubberne er så småt ved at have søgt mod varmere himmelstrøg for at spille træningskampe. 

Lørdag morgen tager Sønderjyske til Tyrkiet på træningslejr, og de får besøg af en prøvespiller. Klubben meddeler således, at den 28-årige angriber fra Zambia, Emmanuel Mayuka, skal ses an på træningslejren. Mayuka har en fortid i blandt andre Southampton, som han optrådte 16 gange for i Premier League tilbage i 12/13-sæsonen. 

Alexander Bah, Niki Zimling og William Tchuameni er blevet i Danmark for at pleje skader, mens også Silas Songani er blevet hjemme. Klubben meddeler, at Songani jagter en mulighed hos en ny klub, hvor han kan få fast spilletid. 

SønderjyskE spiller to træningskampe i tyrkiet mod henholdvis tjekkiske FC Fastav Zlin og serbiske FK Vozdovac. 

Sønderjydernes trup til træningslejren ser således ud: 

Victor Smedsrud
Sebastian Mielitz
Eggert Jonsson
Kees Luijckx
Nicholas Marfelt
Marc Pedersen
Jeppe Simonsen
Stefan Gartenmann
Mart Lieder
Joao Pereira
Søren Frederiksen
Rasmus Vinderslev
Marco Rojas
Victor Mpindi
Marcel Rømer
Johan Absalonsen
Peter Christiansen
Christian Jakobsen
Danny Amankwaa
Teit Jacobsen
Mads Hansen
Mads Hvilsom
Ramon Rodrigues
Jeppe Jordoson
Emmanuel Mayuka