Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-profil: Har set alt med Russell Crowe og Eddie Murphy

Der har været godt gang i fjernsynet hjemme hos Alexander Bah under coronakrisen.

Coronakrisen har været en kedsommelig omgang for mange mennesker i dette land, og det gælder også for en lang række fodboldspillere. Det gælder blandt andre Alexander Bah, fastslår SønderjyskE-profilen i et interview med JydskeVestkysten.

Haderslev-klubben valgte i en lang periode under krisen at hjemsende spillerne med støtte fra regeringens trepartsordning, og det medførte, at SønderjyskE fik en del af lønomkostningerne dækket. Det betød samtidig, at spillerne ikke måtte gå på arbejde.

Læs også:Ensom Superliga-spiller: Kunne ikke drikke kaffe med holdkammerat

Og så må man jo holde sig beskæftiget på anden vis.

- Jeg har trænet rigtig meget. Mest løb om morgenen, og så har jeg lavet noget boldtræning med João (Pereira, red.) om eftermiddagen. Og så har vi set en masse serier, mig og kæresten. Vi har set Game of Thrones for anden gang, Harry Potter-maraton, og så har jeg nok set alle film med Russell Crowe og Eddie Murphy, fortæller Alexander Bah til JydskeVestkysten.

Læs også:10 vilde Superliga-rekorder der ikke bliver slået foreløbigt

At Alexander Bah er vendt tilbage til træningsbanen i glimrende form, understregede han under en bip-test i sidste uge. Her løb Bah længst af alle i SønderjyskE. 

Læs også:Transferkongerne: Angriber scorede kassen til lille Hobro

Læs også:Brøndby-boss: Der er en stor opgave foran os og de øvrige klubber

Læs også:Tidligere Superliga-flop: Jeg er historiens bedste spiller