SønderjyskE-profil: Vi forsvarede os som kyllinger
Foto: Christer Holte/Polfoto
Superliga

SønderjyskE-profil: Vi forsvarede os som kyllinger

Pierre Kanstrup havde ikke mange pæne ord at sige om holdets præstation mod AGF.

SønderjyskE havde en rigtig offday, da de tirsdag blev slået ud af pokalturneringen af AGF.

0-3 lød cifrene på efter de 90 minutter, hvor SønderjyskE havde fået en lektion i, hvordan de ikke skal forsvare.

Derfor havde SønderjyskE's forsvarskrumtap, Pierre Kanstrup, heller ikke hevet de flotte gloser frem for at sætte på sit holds præstation.

- Det var en rigtig Tycho Brahedag. Vi forsvarede os som kyllinger, og det er med mig selv inklusiv, sagde han til JydskeVestkysten.

Pierra Kanstrup dragede paraleller til efterårets 5-0 nederlag til AaB for at beskrive indsatsen.

Han håber dog, på at det ikke gentager sig på søndag, når SønderjyskE tager i mod Brøndby, som skal spille sin pokalkvartfinale onsdag mod Skive.

I søndagens Superligakamp bliver det da også vigtigt for SønderjyskE at rejse sig igen, da de ligger side om side med Brøndby i tabellen.