Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-topscorer har fået hul på bylden: Det er en holdpræstation

Med to nye mål i bagagen sendte Mart Lieder roserne videre til sine holdkammerater i SønderjyskE efter 3-3-kampen mod Silkeborg IF.

I sin første sæson i SønderjyskE modtog den hollandske angriber Mart Lieder kritik for ikke at score tilpas mange mål. Samme kritik gik igen, da han åbnede den nye sæson uden mål i de første tre kampe, men siden er det blevet til fire mål i de seneste tre runder. To af dem sat ind i lørdagens 3-3-kamp mod Silkeborg.

- Det er en god start for holdet, for jeg gør det ikke alene. Når jeg ikke scorer, hører du også, at det er en holdpræstation, når vi ikke skaber nok chancer. Så når jeg scorer er det også en holdpræstation, for jeg kan ikke score uden at få bolden, sagde Mart Lieder efter kampen til SønderjyskEs hjemmeside.

Efter kampen ærgrede han sig over resultatet.

- Da vi kommer foran 3-2 burde vi have taget de tre point. Desværre endte det ikke sådan, men jeg synes, vi spillede en god kamp, selvom resultatet kunne være bedre.

Mart Lieder er nu oppe på 10 mål i 31 Superliga-kampe.