Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-undersøgelse trækker ud: Ingen afgørelse i denne uge

Konklusionen på undersøgelsen af SønderjyskE trækker ud.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at komme frem til en beslutning om, hvorvidt vi skal gå med en sag, eller om vi skal lægge den ned. Det er svært at sige hvornår, men i løbet af næste uge, vil jeg tro.

Sådan udtalte Poul Broberg, der er formand for Danmarks Idrætsforbunds Matchfixingsekretariat, i sidste uge til BT, og dermed åbnede han en dør på klem for, at det i denne uge vil blive meldt ud, om der skal rejses en egentlig matchfixingsag mod SønderjyskE, eller om Superliga-klubben renses for alle anklager.

Det ser dog ikke ud til at blive tilfældet. Deadline er blevet rykket yderligere.

- Vi er stadig i gang med at undersøge alle de oplysninger, vi har fået, og materiale og andet, som indgår i hele den her sag. De sten skal vi stadig have vendt hele vejen rundt, men jeg forventer, at vi så snart som muligt kan vende tilbage med en beslutning om, hvorvidt der overhovedet er en sag, og om vi ønsker at rejse en sag mod Sønderjyske i vores matchfixingnævn, siger Broberg til DR og tilføjer, at det næppe bliver i denne uge:

- Det tvivler jeg på, at det kan. Jeg vil ikke komme med en konkret vurdering af, hvornår vi kan have materialet klar,

Undersøgelsen blev sat i værk efter SønderjyskE's 1-2-nederlag til FC Midtjylland i sidste runde af grundspillet. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.