Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE vil fortsætte positiv stime

Formstærke SønderjyskE vil bygge videre på de gode takter, når de gæster Horsens lørdag.

Forud for lørdagens Superligakamp mod AC Horsens har SønderjyskE ikke tabt i fire Superligaopgør i træk. Senest tabte de i forlænget spilletid i Sydbank Pokalen til Esbjerg, men træner Claus Nørgaard er positiv, selvom de tabte en kamp, hvor de var bedst.

- Jeg glæder mig over, at vi fortsatte de gode takter fra den sidste time mod Vendsyssel, og det skal vi tage med os over i Horsens-kampen, siger Nørgaard til klubbens hjemmeside.

Inden Superligaens 16. spillerunde indtager SønderjyskE fjerdepladsen. Pointene er især blevet hentet på hjemmebanen i Haderslev, men udesejren over Brøndby har givet sønderjyderne mere tro på tingene på udebane.

Til opgøret i Horsens må gæsterne undvære stærke Kees Luijckx, som fik rødt kort i pokalturneringen, og derfor skal afsone karantæne.