Solbakken arbejder på indkøb: Har allerede haft interessante møder
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Solbakken arbejder på indkøb: Har allerede haft interessante møder

FC København-manager Ståle Solbakken arbejder på at få nye spillere ind, fortæller han i FC Københavns Fanradio.

De dobbelte danske mestre fra FC København har ikke ramt niveauet fra de sidste par sæsoner efter salg af Mathias Jørgensen, Andreas Cornelius, Ludwig Augustinsson og Thomas Delaney det sidste års tid.

Det er derfor ikke så overraskende, at klubben ikke er dominerende som de sidste par år, omend det er overraskende, at FCK blot er nummer fem i Superligaen med 22 point - 11 efter Brøndby på førstepladsen.

Netop derfor leder manager Ståle Solbakken også fortsat med lys og lygte efter forstærkninger til sit mandskab, og nordmanden fortæller nu til FC Københavns Fanradio, at processen med at hente forstærkninger allerede er i gang.

- Sæsonen er ikke slut. Vi vil være aktive for at forbedre truppen, og har allerede haft interessante møder og samtaler med nogen, som ser fornuftige ud, og vi vil også udvikle vores unge hold til at blive endnu bedre, og arbejde på højtryk i scoutingen, i talentafdelingen og i ledelsen. Jeg er ked af at julegaverne ikke bliver så "hårde" som de seneste år, men vi kommer tilbage, siger Solbakken.

I sommer hentede FCK Pierre Bengtsson, Carlos Zeca, Pieros Sotiriou, Martin Pusic, Michael Lüftner og Denis Vavro. Det har været lidt en blandet omgang, og flere har set ud til at skulle bruge noget tid på at vænne sig til Danmark og Superligaen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.