Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken: Falk skal være mere afgørende - som Christian Eriksen

Ståle Solbakken har tiltro til Rasmus Falk, der efter en lang skadespause i 2017 er ved at genfinde sit niveau i FC København.

Rasmus Falk blev i begyndelsen af 2017 kåret til kampens spiller i hjemmekampen mod Ajax Amsterdam i Europa League.

Men en scanning dagen efter afslørede en skade i fodrodsknoglen, og Falk endte med at være ude i et halvt år.

I denne sæson har Rasmus Falk spillet sig tilbage på FC København-holdet, og især i 2018 har driblingerne og afleveringerne lignet det, Rasmus Falk tidligere har leveret i sine bedste perioder i FC København og OB.

I et stort interview i fredagens udgave af Tipsbladet fortæller Rasmus Falk om sin tid i FC København, og FC København-træner Ståle Solbakken giver også sit syn på Rasmus Falks udvikling i FC København.

- Han havde et perfekt første år, indtil han blev skadet. Da vi hentede Rasmus, forventede vi, at vi skulle arbejde med to ting: For det første var han defensivt ustruktureret, for han fløj rundt over det hele. For det andet skulle han til en større klub end OB. Men begge ting slog han i jorden meget hurtigt. Han faldt hurtigt ind på holdet, og han spillede gradvist bedre og bedre. Han var på sit allerbedste, da han blev skadet i foden. Man kan ikke gøre det bedre som ny spiller i FCK. Han fandt hurtigt konceptet, var god defensivt og offensivt, og han byggede hele tiden på. Han havde også fået et bedre slutprodukt, da han fik den skade, siger Ståle Solbakken.

- Han er allerede en kulturbærer på træningsbanen. Der er aldrig nogen brokkerier fra Rasmus. Det var hårdt for ham at blive sat af mod OB, men han arbejder bare hårdt og har en god attitude på og uden for banen. Han er en spiller, som har FCK-dna, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet.

- Rasmus skal skynde sig langsomt. Alle spillere er forskellige og har forskellige mentalitet, og han har haft nogle amputerede sæsoner. Vi må tage en ny status efter næste sæson, og se, om han skal forlænge sin kontrakt, eller om vi skal gøre noget andet. Det handler om at lægge lidt ekstra på. Jeg siger ikke, at han skal blive som Christian Eriksen, men han skal have lidt flere afgørende aktioner.

Du kan læse interviewet med Rasmus Falk i fredagens udgave af Tipsbladet, du som altid finder sammen med Ekstra Bladet hos din lokale bladforhandler.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet.

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag finder du også:
- Interview med Simon Tibbling, der i sin Superliga-debut sænkede FC København
- En stor reportage fra den dramatiske Champions League-kamp mellem Real Madrid og Juventus
- VM-landet: Polen
- Interview med Huddersfields danske landsholdsmålmand Jonas Lössl
- Carlsens Corner
- Spiltips
- Resultater


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.