• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Solbakken: Johnsson er en af de tre bedste svenske målmænd

Den tidligere Randers-keeper styrker målmandsteamet i FC København.

Af Kenneth Jensen

Han er købt fri af franske Guingamp, og i FC København får målmand Karl-Johan Johnsson sin sag for.

Sten Grytebust og Johnsson skal kæmpe om pladssen i målet, og der venter en spændende duel om at blive FC Københavns førstevalg.

Også Johnsson, der har fået en fireårig aftale, ser frem til konkurrencen.

- FCK er på alle niveauer en international klub, som altid spiller med om titlerne og jagter de største europæiske turneringer. Derfor ser jeg det her som et skridt frem i min karriere, og jeg glæder mig virkelig over denne mulighed.

- Jeg ved, at der bliver hård konkurrence om at blive førstemålmand, men jeg er et konkurrencemenneske, og jeg er sikker på, at vi i målmandsteamet vil skærpe hinanden og sammen øge holdets chancer for succes.

- Jeg ser virkelig frem til at møde mine nye holdkammerater og alle, der arbejder i klubben. Der venter store opgaver foran os allerede fra starten af sæsonen, og jeg vil gøre alt jeg kan for, at vi sammen når vores mål, siger Kalle Johnsson til FC Københavns hjemmeside.

Manager Ståle Solbakken er meget tilfreds med at have fået Johnsson ind i keeperteamet.

- Efter salget af Jesse Joronen har vi haft behov for en stærk og solid erstatning, og i Kalle Johnsson får vi en bundsolid keeper, der har international erfaring og kender den danske liga indgående, siger Ståle Solbakken og forklarer:

- Han er lige nu i top tre blandt de svenske keepere, og vi er meget trygge ved vores målmandsteam med ham, Sten Grytebust og Frederik Ibsen.

- Vi skal have en stærk konkurrence på alle positioner, og det får vi også på målmandsposten. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med dygtige og erfarne keepere, som alle hører til blandt de bedste i Skandinavien, og vi føler, at vi står stærkt på den position.

FCK indleder sæsonen på søndag med et opgør ude mod OB.

Superliga

Mere Superliga

Fokus