FC København kan tage hjem fra Silkeborg med tre points og en solid 4-0-sejr, men alligevel er det en rasende Ståle Solbakken, som efter kampen udtalte sig til TV3 Sport 1.
Den rasende manager reagerer naturligvis på Andreas Cornelius' skade, som var forårsaget af Dennis Flinta. FCK-angriberen har brækket anklen.
- Jeg bliver forbandet, når jeg ser sådan en tackling. Det er en svinestreg af Flinta. Amartey havde tårer i øjnene i pausen, siger han til tv-kanalen.
Andreas Cornelius blev skadet i det 30. minut og blev klappet af banen. Flinta slap med et gult kort.