Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken varsler FCK-forstærkninger til næste sæson

FC København-træneren regner med, at han i næste sæson vil råde over en endnu stærkere og bredere trup.

Trods et skuffende 4-0-nederlag til FC Midtjylland søndag har FC København været ganske dominerende i denne Superliga-sæson. Efter sommerpausen skal københavnerne igen forsøge at gøre det godt i europæisk sammenhæng, og dertil skal truppen have tilført forstærkninger.

- Truppen skal være stærkere, og den skal også være bredere, end den er nu, siger han til Ritzau og forklarer:

- Vi må se, hvad vi kan finde af løsninger, for lige nu er vi tyndt besat på nogle positioner, og vi skal være lidt bredere over det hele.

Særligt på den centrale del af midtbanen ser mestrene sig om efter nyt blod. William Kvist indstiller karrieren, mens nytilkomne Robert Mudrazija har været ramt af skade.

I forhold til rygterne om et Robert Skov-skifte tror Ståle Solbakken ikke umiddelbart, at det er under opsejling, selvom tyrkiske Fenerbahce har meldt sig i koret af interesserede klubber.