• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League plbold.dk

Solskjær antyder: Alexis Sanchez kan være væk inden deadline

Manchester United-træneren antydede, at der er hold i rygterne om et muligt skifte for Alexis Sanchez.

Af plbold.dk

Sagt råt for usødet, så har Alexis Sanchez været en katastrofe for Manchester United, men måske kan den førhen så højtagtede angriber finde sin gamle form i landet, Italien, hvor han i sin tid fik sit store gennembrud for Udinese.

Der har i den seneste uges tid været adskillige rygter, som kæder chileneren sammen med et skifte til Inter Milan, og Ole Gunnar Solskjær bekræftede efter remissen mod Wolverhampton onsdag, at et skifte kan nå at ske inden deadline day.

- Lad os se, hvad der sker i de kommende uger. Der er stadig tid tilbage af det internationale transfervindue, så en transfer kan stadig ske. I øjeblikket er han vores spiller, sagde nordmanden til pressemødet efter kampen.

Nu nævner Solskjær ganske vist en tidshorisont på flere uger, men Sky Italia-journalisterne Gianluca Di Marzio og Fabrizio Romano beretter, at der snarere er tale om dage.

Både Inter og Roma skulle have tilbudt at leje Sanchez, men Manchester United finder angiveligt Milano-klubbens bud det bedste. Det involverer efter sigende, at Sanchez bliver lejet for nul og niks, mens Inter får muligheden for at købe ham permanent næste sommer for 112 millioner kroner. 

Derudover skal Manchester United også fortsætte med at betale en andel af lejesvendens løn, men sådan er vilkårene, når man giver en spiller så stor en kontrakt, at man ikke kan slippe af med ham efterfølgende.

Superliga

Mere Superliga

Fokus