Video : Tipsbladet
Premier League

Solskjær: Selvfølgelig vil Pochettino have mit job

Nordmanden er ikke bekymret, men han er overbevist om, at alle ville elske at have stillingen som Manchester United-manager.

Mauricio Pochettino var storfavorit til at overtage trænerjobbet på Old Trafford, da José Mourinho blev fyret for knap et år siden.

11 måneder senere er det den omvendte verden, efter José Mourinho nu har afløst argentineren i Tottenham og efterladt Pochettino jobløs.

Ole Gunnar Solskjær er dog ikke nervøs for, at han nu risikerer at lade livet som Manchester United-træner, selvom han er sikker på, at Pochettino er interesseret i stillingen.

- Det bekymrer mig slet ikke. Jeg har det bedste job i verden, og om du har job eller er uden, så ønsker du min stilling, siger nordmanden på fredagens pressemøde.

- Jeg snakker med Ed Woodward og ejerne konstant om, hvordan vi bevæger os fremad, og det ændrer sig ikke, selvom andre klubber skifter trænere.

Umiddelbart bør Solskjær heller ikke frygte for sin jobsikkerhed. The Athletic skriver denne fredag, at Mauricio Pochettino ikke længere er et mål for The Red Devils, der er helt dedikeret til Solskjærs genopbygningsprojekt.