• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Torsten Kjems Hansen

Spåkuglen: Bendtner i topform og fodbolden under hårdt pres

Foto: Getty Images

Hvad holdt vand og hvad er helt skudt ved siden af, da Tipsbladets Chefredaktør for 10 år siden ville forudsige udviklingen i 2010-2019?

Af Torsten Kjems Hansen

De færreste er vel efterhånden i tvivl om, at vi om lidt træder ind i et nyt årti. Men hvordan kommer verden og fodbolden til at forme sig i 20'erne? Mange har sikkert et bud, men spådommen er og bliver en svært kunst. 

For 10 år siden kastede chefredaktør på Tipsbladet Print, Troels Bager Thøgersen, sig ud i disciplinen, da han i december 2009 forsøgte at forudsige, hvordan de de næste 10 år ville udvikle sig.

Vi genbringer her tekste i sin fulde lægde, og selv om nogle af profettierne ikke er gået som spået, er der nogle ganske vigtige og vægtige forudsigelser, der ligger ganske tæt op af den virkelighed, vi lever i på trinbrættet til 2020:

Læs hele bloggen fra 2009 - bragt i Tipsbladet for 10 år siden:

Fodbold kommer under pres fra underholdningsbranchen, amerikanske sportsgrene og en eksplosiv udvikling i ny teknologi og medier, der giver fodbolden et globalt publikum med begrænset tålmodighed og mange muligheder for at blive underholdt. Tipsbladet har taget tidsmaskinen frem til slutningen af 2019.

23. december 2019
34-årige Cristiano Ronaldo stryger forbi en Arsenal-forsvarer og sender et hårdt, skruet indlæg ind i retning af belgiske Romelu Lukaku. Real-tilhængerne på New Meadowlands Stadium i New Jersey trækker kollektivt luft ind og rejser sig i forventningen om et sikkert hovedsmål fra den udækkede belgier, mens omkring 450 millioner fans foran fladskærme, personlige medie-konsoller og i de fattigere egne af verden storskærme og mobiltelefoner gør sig klar til at juble eller rase.

Lukaku sætter hovedet på indlægget, men den moderne æras Didier Drogba har haft for længe til at tænke over afslutningen og knalder hovedstødet lige i næverne på Arsenals målmand, hvorefter bolden sjutter op på undersiden af overliggeren. Inde på stregen er Arsenals anfører og venstre back Cedric Evina dukket op, og han tordner bolden ud mod den ene mållinje, hvor linjevogteren nu vinker for mål. Dommeren er til gengæld ikke sikker.

Han blæser spillet af og løber mod den lukkede kameraboks på sidelinjen, hvor FIFA-officials står klar med langsom gengivelse og computerens vurdering af, om bolden var inde over stregen.

Ude hos de mange brugere bag skærmene kører afslutningen gentagne gange i langsom gengivelse, og dem med de mere avancerede skærme og medie-konsoller kan selv afspille episoden og fryse billedet når de vil, mens de drejer rundt på kamera-vinklen og forsøger at finde ud af, om der blev scoret.

En afstemning blandt brugerne viser, at 61 procent mener, der er mål. Resultatet toner frem på storskærmen i New Jersey, mens dommeren går ud midt på banen efter at have set FIFA-optagelserne (medie-brugerne har endnu ikke fået adgang til målchip-teknologien). Han tænder mikrofonen og råber dommen ud til verden.

”Optagelserne og mål-teknologien viser, at bolden er minimum to cm fra at være fri af stregen. Derfor er der ikke mål. Indkast Real Madrid,” gjalder det ud, hvorefter dommeren løber ned mod spil-situationen og fløjter spillet i gang.

Det er et globaliseret, stor-omsættende og populært men samtidig presset fodbold-spil, der toner frem i slutningen af tierne. Og der er sket betydelige forandringer i årtiet, hvor europæisk topfodbold for alvor er blevet hele verdens spil.'

Imod en procentdel af overskuddet har FIFA og de øvrige kontinentale fodboldforbund accepteret, at der bliver spillet Champions League-kampe i New York, Bombay, Abu Dhabi, Shanghai og andre storbyer uden for Europa. FIFA-præsident Michel Platini og hans allierede i fodboldforbundene fortæller om ideen, der blev virkelighed i sæsonen 2013/2014, som var det deres egen, men ligesom ved fødslen af Champions League tilbage i 1992 var det slet skjulte trusler fra europæiske storklubber om en udbryder-liga, der i virkeligheden var katalysator bag den globale udvidelse.

Storklubberne fra England, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig, der fortsat sidder tungt på topplaceringerne i Champions League, har fået tæt tilknyttede samarbejdsklubber i de lande, som Champions League besøger. Real Madrid har eksempelvis et tæt talentsamarbejde med New York Red Bull, hvor unge Madrid-talenter får udmærket kamptræning i den efterhånden stærke amerikanske liga, og hvor Real Madrid tjener store penge på merchandise og sommer-træningskampe i den stadigt mere latinamerikansk-prægede storby.

Andre klubber som Bayern München og AC Milan har satset stort på henholdsvis Bombay og Shanghai, hvor der efter flere års grundig talentudvikling i lokale samarbejdsklubber og et boom i levestandarden i de to enorme lande findes dygtige talenter med sportsligt niveau til en plads i moderklubbens Champions League-trup og en middelklasse på størrelse med Europas samlede befolkning, der gør de to klubber lige så købedygtige som de traditionelle giganter Real Madrid og Manchester United.

Læs også:Fodboldlovgiver-boss erkender overdreven brug: VAR skal justeres

Ved siden af den 64 hold store Champions League, der afvikles med ni gruppekampe fra august til begyndelsen af november, ni kampe fra slutningen af november til begyndelsen af februar og derefter en traditionel knockout-turnering med ottendedelsfinaler fra 15. februar, løber de nationale ligaer, der efter en benhård magtkamp mellem UEFA og storklubberne stadig fungerer som kvalifikation til Champions League.

Europæiske lande med under 15 millioner indbyggere må maksimalt have topligaer med 16 hold, mens de store lande med mere end 15 millioner indbyggere har lov til at have 18 hold i bedste række. Nedrykning i alle ligaer i Europa er begrænset til en direkte nedrykker, mens den næstsidste i rækken spiller to playoff-kampe mod nummer to fra næstbedste række, og i det hele taget er det ikke så sjovt at være en mindre klub uden for Champions League eller Europa League, der som navnet antyder stadig kun spilles i Europa efter et mislykket forsøg på at flytte kampe til Asien, Afrika og Sydamerika.

De udvidede nationale pokalturneringer med indbygget gruppespil batter ikke meget, når storholdene stiller med reservehold – og vinder – og selvom udvidet tilskud til talentudvikling og hensigtserklæringer om at holde klubbernes spillerlønninger på maksimalt to/tredjedele af omsætningen, knækker mange europæiske klubber fortsat halsen på sportslige satsninger. Landsholdene klarer sig på papiret lidt bedre end ti år tidligere.

Slutrunderne er blevet større og mere rentable, selvom FIFA stadig sjofler mange penge væk på uigennemsigtige beslutninger, og udviklingen inden for lægevidenskaben gør det ligesom i den fysisk krævende Champions League muligt for de velstående landshold at levere friske og skadesfri spillere tilbage til storklubberne, der indtil videre accepterer at afgive spillere til landsholdene mod kontant betaling for hvert minut, spilleren er i aktion.

Kan man stemme i en fodboldkamp?
Magten i europæisk fodbold er altså tippet mere og mere i storklubbernes favør, men selvom de internationale klubkampe og det globale publikum, topklubberne har fået ved hjælp af billigere teknologi og en større middelklasse i udviklingslandene, har givet fodbolden flere penge mellem hænderne end nogensinde før og totalt overherredømme over andre af de traditionelle sportsgrene i Europa, er fodbold under pres fra flere fronter. En meget synlig udfordning er den politiske indblanding, der er blevet synlig på flere klubhold og landshold.

I Rusland har staten gennem sine nationaliserede stor-virksomheder skudt store summer i egne tophold og ikke mindst landsholdet, der nu fungerer som reklamesøjle for russisk nationalisme, der blandt andet har givet sig udslag i nogle meget grimme kampe mod hold fra Polen, Tjekkiet og Rumænien, hvor UEFA og FIFA indtil videre taler for døve øren mod den vold og det fremmedhad, som farvede spillere blev udsat for under udekampe.

En tendens, der også ses hos nye militærstyrer i Sydamerika og i Afrika, hvor de bedste spillere med kontrakt i europæiske klubber for længst har meldt fra til landsholdsfodbold på grund af det totale kaos, afrikansk fodbold har udviklet sig til i takt med flere store nationalstaters kollaps.

Selvom nationalismen og en mere militariseret verden er udfordring nok i sig selv, er fodboldens virkelig store udfordring den billige og lynhurtige teknologi, der har gjort europæisk topfodbold til et tilgængeligt produkt i hele verden – og den socialisering, teknologien har udøvet over brugerne.

De er blevet vant til at til blive hørt, og de vil have øjeblikkelig underholdning på egne præmisser. Afstemninger om hvorvidt Real Madrid har scoret eller ej, og om en spiller fortjener at blive smidt ud for en hård tackling er en fattig erstatning for den valgfrihed, brugerne er vant til, når de ser film, vælger video-nyhedsklip eller får nyheder om de personer og begivenheder, som de interesserer sig for.

I mere eller mindre morbide reality-tv programmer, quiz-programmer og live-interview er brugerne blevet vant til, at de kan bestemme eller i det mindste stemme om, hvad der skal ske, og selv seneste sæsons Champions League-finale mellem Real Madrid og overraskelsen Hamburger SV kan ikke måle sig i seertal med 'World's next teen Superstar' og de andre transnationale reality-programmer, der er vokset frem de seneste fem-syv år.

Eksperter frygter for, at fodbold ikke kan blive ved med at fange interessen hos et publikum, der er vokset op med selv at kunne træffe valg som del af underholdningen, og både klubber og fodboldforbund overvejer, om de skal lukke mere op for brugerne med kameraer i omklædningsrummene og enkelte kampe, hvor brugerne får indflydelse på taktikken og startopstillingen.

Læs også:Ronaldo og Messi begge i top fem: 20 største atleter i dette årti

De tiltag har europæisk topfodbolds eneste internationale konkurrenter NBA og NFL forsøgt sig med – og fået god respons i form af højere seertal og ikke mindst stor medie-bevågenhed i Indien, Kina, Thailand og Mellemøsten, hvor de to amerikanske sportsligaer har hentet markant ind på fodbold i popularitet. Presset kan blive så stort, at Champions League-klubberne og FIFA giver efter – ikke mindst efter de hele spillerunder, NFL og NBA har lagt i Europa med udsolgte arenaer og enorme seertal.

Danske talenter og ambitioner
I Danmark har fodboldklubberne indset, at det ikke er muligt at konkurrere med globalt attraktive topklubber fra de større lande og statsfinansierede klubber i Østeuropa.

Derfor har Danmark med rimeligt held slået sig op som effektiv og etisk ansvarlig talentudvikler, der skoler unge danskere til de næstbedste europæiske ligaer og henter 'rest-produkter' fra de globalt favnende klubber i England og syd for grænsen til rimelige penge og får gang i deres karriere igen, før de bliver solgt til Holland, Portugal, Rusland og de andre ligaer under den absolutte europæiske top.

Med en EM-kvalifikation og en Nicklas Bendtner i topform er optimismen dog stor før det nye årti, hvor en ny FCK-direktør ved navn Ståle Solbakken har store planer om igen at skabe et dansk hold, der kan kvalificere sig til forårskampe i Europa via gruppespillet i Champions League.

De fem vigtigste udviklinger:

1) Bedre og langt billigere teknologi gør fodboldkampe tilgængelige for langt flere mennesker i en verden, hvor middelklassen vokser voldsomt i udviklingslande som Indien, Kina og Indonesien.

2) De store europæiske klubber fortsætter deres økonomiske vækst og sætter reelt de store fodboldforbund uden for indflydelse i sager, der er vigtige for klubbernes økonomi og status.

3) De økonomiske muligheder uden for Europa får storklubberne til at gennemtvinge en struktur, hvor adskillige betydende kampe bliver spillet i storbyer i Asien, Nordamerika og Mellemøsten.

4) Konkurrencen om de utålmodige fans' gunst bliver skærpet, og fodbold skal kæmpe hårdt med nordamerikanske sportsgrene og underholdningsbranchen for at få brugernes opmærksomhed.

5) Økonomiske og sociale konflikter mellem lande og etnisk/politiske grupper bliver skærpet og smitter af på fodboldspillet, der bliver kampplads for disse konflikter.

Læs også:Fodboldboss: Vi kan nå at lære mere om dansk VAR-model

Læs også:AGF-australiere skal til slutrunde i januar

Læs også:FC København har fået flest straffespark i dette årti

Superliga

Mere Superliga

Fokus