Spelmann inden FCK-brag: Vi kommer som underdogs
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Spelmann inden FCK-brag: Vi kommer som underdogs

Martin Spelmann ser frem til mødet med FC København på fredag i Parken.

AGF skal på fredag møde FC København i Parken i en direke duel om en plads i Europa League-kvalifikationen i næste sæson.

Det står klart, efter at David Nielsens tropper tirsdag besejrede SønderjyskE med 2-0 i Haderslev, og dermed avancerer sig med en samlet sejr på 4-2. 

Avancementet er en stor forløsning for AGF, der tidligere på foråret missede pladsen i top seks, og det glæder nu midtbanespiller Martin Spelmann, at AGF kan "stjæle" den sidste plads i europæisk fodbold: 

- Vi er kun gået én vej i det her forår, og nu har vi chancen for noget rigtig, rigtig stort. Det er fedt, og det bliver så fedt at spille inde i Parken med så meget på spil. Nu hvor vi ikke kom med i mesterskabsspillet, så er det her jo det bedste, som vi kunne få ud af det.

- Nu har vi en kamp fredag, og det er vigtigt, at vi bliver klar til den. Der er så meget på spil for os. Vi kommer som underdogs og har muligheden for at stjæle den der Europa League-plads. Det er rigtig fedt lige nu, fortalte Spelmann umiddelbart efter kampen til TV3 Sport.

FC København og AGF mødes kl. 19.00 fredag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.