Video : Tipsbladet
Superliga

Spelmann: Man må ikke røre hinanden i den her liga

AGF-anføreren fik gult kort i sejren over Viborg, hvilket giver ham karantæne i den næste altafgørende nedrykningskamp.

Martin Spelmann var i sagens natur skuffet over at se, at AGF-holdet må fortsætte i nedrykningsmoradset i Superligaen. Selvom det søndag blev til en 1-0 sejr over Viborg, så betød en Silkeborgsejr i Aalborg, at Aarhusianerne må en tur i nedrykningskamp.

- Det er pisse ærgerligt. Vi er fandme sluttet godt af og har spillet flot fodbold. Vi kom bare for setn igang. Jeg havde regnet med at AaB var begyndt at spille lidt godt fodbold, men det gjorde de ikke, sagde Spelmann til TV3Sport efter kampen.

Spelmann selv fik et gult kort til sidst i kampen. Et tyndt et af slagsen mente både AGF-træner Glen Riddersholm og hovedpersonen selv. 

- Vi har vundet de sidste tre kampe og skal stadig ned i lorteenden. Og jeg har vel karantæne igen. Jeg ved ikke, hvad fanden... Man må ikke røre hinanden i den her liga.