Video : Tipsbladet
Superliga

Sportsdirektør bekræfter: Dreyer kan blive holdkammerat med Pavlovic

Anders Dreyer er blandt kandidaterne til at styrke offensiven i Rapid Wien, fortæller klubbens sportsdirektør. Det er samme klub, som har købt Andrija Pavlovic i FC København.

I den kommende sæson kan den østrigske liga i almindelighed og Rapid Wien i særdeleshed blive to målfarlige venstreben fra dansk fodbold rigere.

Andrija Pavlovic er allerede blevet hentet til klubben efter to år i FC København, og han får måske selskab af Esbjerg fB's Anders Dreyer. Rapids sportsdirektør medgiver i hvert fald, at topscoreren i 1. division er på blokken.

Men det er han ikke ene om. Også serbiske Nikola Stojiljkovic, der denne sommer vender tilbage til SC Braga efter et års udleje til Kayserispor, er interessant. Han kommer i øvrigt fra de samme serbiske klubber som Pavlovic, Rad Beograd og FK Cukaricki.

- Stojiljkovic og Dreyer er kandidater. Mere er der ikke at sige, lyder det kortfattet fra Rapid Wiens sportsdirektør, Fredy Bickel, til kurier.at.

Rapid Wien er den mest vindende klub i østrigsk fodbolds historie med 32 mesterskaber og 14 pokaltitler. Det seneste mesterskab ligger dog 10 år tilbage i tiden, mens RB Salzburg har domineret den lokale liga i de seneste år.

Pavlovic og måske Dreyers kommende klub blev nummer tre i den netop overståede sæson. Holdet skal spille Europa League-kvalifikation efter sommerferien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.