Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken om Skov-salg: Mærkeligt, hvis der ikke kom noget

Ståle Solbakken frygter salget af topscoreren, men han erkender, at det nok bliver meget svært at holde på ham.

FCK vandt søndag en knusende 4-0 sejr over OB hjemme i Telia Parken. Dermed er københavnerne nu snublende tæt på at sikre det danske mesterskab. 

Robert Skov var igen på pletten i sejren over fynboerne. Topscoreren fandt vejen til netmaskerne en enkelt gang, hvilket betyder, at han er på hele 26 mål i Superligaen denne sæson. 

FCK-træner Ståle Solbakken er klar over, at den giftige kantspiller bliver en svær mand at holde på, når sommerens transfervindue åbner. 

- Vi må se med Robert. Det ville være mærkeligt, hvis der ikke kom noget. Der skal vi nok arbejde hårdt, siger han ifølge Ekstrabladet. 

Robert Skov er med de 26. scoringer blot to mål fra at tangere Ebbe Sands rekord for flest mål i en Superliga-sæson.