Ståle: Jeg burde kunne sidde med en cigar i munden og vente på mål
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Ståle: Jeg burde kunne sidde med en cigar i munden og vente på mål

FC Københavns manager Ståle Solbakken peger på, at FCK burde være bedre til at mose AaB i de sidste minutter i søndagens kamp, der endte 1-1.

FC København har i denne sæson ikke helt lignet sig selv i Superligaen, hvor de overvintrer på sjettepladsen. Søndag blev der sat punktum for efterårssæsonen med 1-1 mod AaB på udebane, og efter kampen forklarede FCK-manager Ståle Solbakken, at holdet slet ikke har været gode nok i den hjemlige liga.

Det gjorde han klart i et interview med Ekstra Bladet umiddelbart efter kampen.

- Ja, der er masser af gode forklaringer eller undskyldninger, men det ændrer ikke på, at vi har været alt for dårlige i Superligaen. Især på udebane. For første gang i FCK-historien synes jeg også, at vi har haft kæmpe problemer med at være med i to turneringer på samme tid, siger den norske manager og fortsætter: 

- Det synes jeg også, at vi så lidt i dag. Når det andet hold har løbet rundt efter bolden i 70 minutter, så skal vi bare mose dem til sidst, og i stedet måtte jeg stå på sidelinjen og bare råbe dem i gang, fordi jeg var usikker på, om vi klarede det. Jeg burde bare kunne sætte mig med en cigar og vente på, at målet kom, siger Ståle Solbakken.

Han peger dog også på, at FCK i den seneste tid har gennemført en stor turnaround, hvor man blandt andet har reduceret gennemsnitsalderen i truppen fra 27 til 24 år, ligesom man også har solgt spillere for over 200 millioner kroner.

I kampen mod AaB kom københavnerklubben bagud i første minut, da Filip Lesniak udnyttede en fejl fra Denis Vavro. Dog fik Federico Santander bragt balance i det hele efter godt en halv times spil på en flot flugter. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.