Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle: Skov-transfer var en lang, sej kamp

Robert Skov havde også muligheden for at komme til Bundesligaen, afslører FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken.

Fredag offentliggjorde FC København købet af den 21-årige kantspiller Robert Skov fra Silkeborg IF.

U-landsholdsspilleren er kommet til de danske mestre på en kontrakt frem til 2022 og rejser lørdag til Dubai for at tilslutte sig FC Københavns træningslejr.

Cheftræner Ståle Solbakken fortæller nu, at det var en hård opgave at få Skov til at vælge FC København:

- Robert er spiller, som vi har arbejdet hårdt for at få til klubben. Han havde mange muligheder for at skifte til udlandet, så det var en lang, sej kamp for at overbevise ham om, at det her var det rigtige.

- Vi har længe haft en god og åben dialog med ham og hans repræsentanter, for når en ung spiller har muligheden for at komme til Bundesligaen og andre ligaer i Europa, så er det forståeligt, at han gerne vil tænke sig godt om. Men vi er glade for, at dét vi har arbejdet hårdt på i flere uger nu er lykkedes, fortæller nordmanden til FC Københavns hjemmeside. 

Robert Skov var den største stjerne i Silkeborg IF, hvor han har spillet siden 2007, men i FC København må han kæmpe om sin plads i startelleveren på lige fod med alle andre:

- Robert er en alsidig offensivspiller, der ud over de to kanter også kan spille bag en forward, og nu skal han ind og kæmpe om pladserne på lige fod med de andre, tilføjer Ståle Solbakken.

Den 21-årige kantspiller nåede 106 kampe for Silkeborgs førstehold. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.