Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken: Få i Danmark bekymrer sig om Europa

FC København-manager Ståle Solbakken savner, at flere i Danmark bekymrer sig om international fodbold.

Igen i år skal Danmark sætte sin lid til FC København i europæisk fodbold, når FCK torsdag mod Malmö FF kan spille sig videre i Europa League.

Der bliver dog ikke fokuseret nok på at give danske klubber gode forudsætninger for europæisk succes, mener FCK-manager Ståle Solbakken.

- Med programudvalget i Danmark er vi forberedt på alt.

- Vi er klar på alt, for der er vældigt få i Danmark, som bekymrer sig om international fodbold, men det er det, der tæller. Hvis man skal videre i verden, skal man have nye impulser og ud at svømme på dybt vand.

Læs også:FCK nedkæmper FCN i fin generalprøve til europæisk brag

FCK topper sin gruppe i Europa League inden kampen mod Malmö, og derfor vil uafgjort være nok til at sende FCK videre.

Ståle Solbakken lever fint med en pointdeling, men han går efter sejren.

- Vi skal gå efter at vinde, men vi bliver ikke kede af det, hvis det bliver 0-0. Uafgjort kan vi dog ikke spille efter.

- Vi må se, hvilke spillere der er tilgængelige, og hvordan vi skal stille op mod et rigtig godt og fysisk Malmö-hold, som jeg har stor respekt for, lyder det fra Ståle Solbakken.

Læs også:Bedst og værst: Kudus manglede for FCN

FCK fik søndag en god generalprøve, da det blev til en 1-0-sejr mod FC Nordsjælland i Superligaen, og her leverede FCK en europæisk indsats, mener FCN-træner Flemming Pedersen.

- Man kunne tydeligt set, at FCK er et europæisk hold.

- Specielt i forsvarsspillet er de gode til at trække tempoet ud af spillet, og de er gode til at bruge lang tid på bolden i opbygningsspillet og derigennem kontrollere kampe.

- Alt i alt leverede vi en okay præstation, men vi ville gerne have skabt flere chancer, end vi gjorde, siger Flemming Pedersen.

/ritzau/

Læs også:Bjelland erkender: Vi gjorde det ikke godt

Læs også:Trods FCN-nederlag: Vi har styr på dem

Læs også:FCK-målmand siger FCN-angriber imod