Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken varsler rekordkøb: Det er jo den vej, det går

Inden for to år har FC København købt en spiller for fem millioner euro, siger Ståle Solbakken. Det vil i givet fald være ny transferrekord for mestrene.

Pengene bliver kun flere og flere i fodboldens verden. Det betyder, at transferpriserne de seneste mange år har været på himmelflugt. Sådan fortsætter det i FC København, hvor manager Ståle Solbakken over for BT forudser, at klubben slår sin egen transferrekord inden for to år.

Ifølge avisen er klubbens nuværende rekordkøb på godt 30 millioner kroner. Men Solbakken forventer, at FCK i løbet af to år bruger mindst fem millioner euro - godt 37 millioner kroner - på en spiller.

Læs også:Avis: FCK vil sælge spiller for over 100 millioner inden for fem år

- Ja. Det er jo den vej, det går. Federico Santander kostede plus/minus tre millioner euro i 2015, da han kom. Det er ikke sådan, at det har løftet sig voldsomt. Det handler om alder og potentiale, siger FCK-manageren til BT.

Det skal formentlig ses som udslaget af, at FC København regner med at skrue op for budgettet i de kommende år. Ekstra Bladet skrev forleden, at klubben var nået frem til, at det var nødvendigt, hvis den skulle øge chancen for at vinde mesterskabet hver sæson og dermed kvalificere sig til Champions League eller Europa League.

Læs også:FCK-spiller var Alex Fergusons sidste indkøb: Specielt at tænke på

I samme ombæring mente avisen at vide, at FCK regnede med at sælge en spiller for mindst 100 millioner kroner i løbet af de næste fem år.

Nu og her fortsætter Ståle Solbakken og co. den aktuelle jagt på et nyt mesterskab. Holdet møder i aften Esbjerg fB på udebane i Superligaens forårspremiere. Der er fire point op til FC Midtjylland.

Læs også:FCK-angriber tænker ikke på fremtiden: Har ingen aftale med Ståle

Læs også:FCK'er beskyldt for alkoholproblemer: De skulle bare holde kæft

Læs også:Hobro-profil om overlevelse: Det svarer til, FCK kommer i Champions League