Video : Tipsbladet
Superliga

Steffen Rasmussen: Jeg er ligeglad med, at folk har dømt mig ude

Han rundede efteråret af med fem kampe i målet for AGF, og Steffen Rasmussen har bevist, at hans træner kan stole på ham. Nu stiler han efter at blive førstemålmand igen.

Steffen Rasmussen brød igennem som ung i sin barndomsklub, og han nåede hele vejen til tops i hierarkiet som førstemålmand gennem 13 år og anfører. Men for halvandet år siden blev "Staff" vippet af pinden som førstevalg, da Aleksandar Jovanovic kom til AGF.

Den 35-årige klubmand har dog forlænget sin kontrakt to gange siden, selv om det blot er blevet til tre og fem Superliga-kamp i sidste og denne sæson. De fem faldt til gengæld i efterårets fem sidste runder, da Rasmussen vikarierede for en skadet Jovanovic.

Han fastholder i et interview med Jyllands-Posten, at man ikke skal tage det for givet, at den serbiske målmand bliver førstevalg igen, når holdet begynder træningen til januar, og han mener selv, at han har leveret varen i Jovanovic' fravær. Også selv om mange havde afskrevet ham.

- Det kan sagtens være, at mange havde troet det. Men det er fint at vise dem, at jeg ikke er død og begravet. Jeg har hele tiden arbejdet det, der skulle til, passet mine ting, været professionel. Havde jeg ikke været det, så kunne jeg ikke gøre det, jeg har gjort i de sidste fem kampe. Jeg har været klar til, at denne situation skulle opstå, siger han til Jyllands-Posten.

- Om folk har dømt mig ude, er jeg sådan set ligeglad med. Nu er jeg med, og det har været dejligt. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg er ikke overrasket over, at jeg har kunnet gøre en forskel. For jeg har vidst, at jeg havde det i mig.

Den rutinerede AGF-målmand var første Superliga-spiller i dette års julekalender på tipsbladet.dk, og her talte han blandt andet om rollen som reserve. Han sætter en ære i at levere varen til træning og de mange reserveholdskampe, han spiller, og når han endelig får chancen for førsteholdet, gælder det om at nyde det.

- Havde jeg for halvandet år siden kastet håndklædet og sagt, at alle andre end mig selv var idioter, så havde jeg ikke stået her i dag. Alle de reserveholdskampe, jeg spiller om mandagen, hvis jeg bare havde en opgivende attitude og ikke gad spille de kampe, havde jeg ikke været her i dag. Man har ydet og holdt sig til, og det har gjort, at man er der, og så det kan man godt kalde det... Ja, kald det, hvad du vil, sagde Steffen Rasmussen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.