• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Steinlein dummede sig: Jeg måtte give van der Vaart en undskyldning

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC Midtjylland-bossen Claus Steinlein har ofte et glimt i øjet, når han udtaler sig, men en gang imellem sker det, at hans udtalelser bliver misforstået. I 2017 måtte han undskylde over for hollandske Rafael van der Vaart, fordi han var kommet galt af sted med en udtalelse.

Af Kenneth Jensen

Han har været med hele vejen, og der er ikke mange, der symboliserer FC Midtjyllands rejse mod toppen af dansk fodbold bedre end administrerende direktør Claus Steinlein. Fra akademichef, til sportsdirektør og til nu at sidde som øverste direktør.

Claus Steinlein er seneste gæst i Troels Bechs podcast, Bech Bag Bolden, og her fortæller bornholmeren om at være leder i FC Midtjylland.

I podcasten tales der blandt andet om at være en god leder, og Claus Steinlein fortæller, at det at lede også handler om at turde erkende sine fejl, så medarbejdere ser, at alle kan begå fejl.

Læs også:Rafael van der Vaart ryster på hovedet af Manchester United-stoppere

Det måtte FC Midtjyllands administrerende direktør gøre, da han i 2017 fik sagt, at Rafael van der Vaart var klar til at komme på plejehjem, når kontrakten med FCM i sommeren 2018 løb ud.

- Jeg oplever nogle gange med mine ansatte, at de forsvarer stort set alt, de har gjort. Men det er sjældent, at vi er helt perfekte. Der prøver jeg også selv at vise min sårbarhed, for eksempel med van der vaart, da det kom ud, at jeg ville have ham på plejehjem. Jeg tror alle, der så det interview og den måde, jeg sagde det på, ville vide, det var en klassisk Claus Steinlein, at jeg lige siger det med et smil på læben, og der var overhovedet ikke noget i det. Det var Kasper Marker på Discovery, der lavede det interview.

- Men Ekstra Bladet skrev som overskrift "Steinlein vil have van der Vaart på plejehjem". Og det var ikke helt optimalt i den periode. Men så gik jeg ud foran alle spillerne og sagde, at det var en fejl fra min side, og at jeg aldrig skulle have sagt de ord. Inden det havde jeg givet van der Vaart en undskydning. Fordi jeg tror, det er vigtigt, at vi viser, at vi ikke er fejlfri. Jeg laver fejl hver eneste dag, men man skal helst ikke lave de samme for mange gange, og det, tror jeg, smitter af på organisationen, så de også nogle gange tør tage paraderne ned, siger Claus Steinlein til Bech Bag Bolden.

Læs også:Van der Vaart revser Maguire: Han er en amatør

Claus Steinleins citat i 2017 til Canal 9 lød:

- Jeg tror, det er herfra og så til plejehjem. Men som udgangspunkt så har vi ham i to år. Jeg synes, han har set lidt rusten ud, haft en del skader og ikke rigtig kommet tilbage. Så havde vi ikke haft et år mere med ham, havde vi sikkert fundet en aftale og sagt, det var hans sidste år i FC Midtjylland.

I podcasten taler Claus Steinlein også om FC Midtjyllands ambitioner, og så fortæller han, hvordan hans egen professionelle karriere sluttede på en noget bizar måde.

Rafael van der Vaart blev intet hit i FC Midtjylland, som hentede ham i Real Betis. Verdensstjernen havde store problemer med bentøjet og var heller ikke specielt god, når han så kom på banen. Siden skiftede han til Esbjerg, men her fortsatte problemerne, og til sidst valgte den tidligere Real Madrid-spiller at stille støvlerne på hylden.

Læs også:Duncan bombede i serie 4-debut: Når man scorer seks mål, er det vel godkendt

Læs også:Sidst blev FCM's omklædningsrum plyndret: Dagen står meget klar for mig

Læs også:FCM vil indkalde van der Vaart til møde: Skal tale om, hvad man siger og gør

Læs også:Claus Steinlein: Van der Vaart på plejehjem i 2018

Læs også:Van der Vaart-agent nedtoner Steinlein-kommentarer

Læs også:Her er sæsonens flophold i Superligaen

Superliga

Mere Superliga

Fokus