Stephan Andersen: Ikke den måde, jeg ville have chancen på
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
Superliga

Stephan Andersen: Ikke den måde, jeg ville have chancen på

FCK-målmanden Stephan Andersen ærgrer sig over, at Robin Olsen er blevet skadet, selvom det betyder, at han nu selv skal trække i målmandshandskerne.

I midtugekampen mod Hobro IK måtte Robin Olsen lade sig udskifte midt i første halvleg, da han blev skadet i skulderen, og nu viser det sig, at svenskeren er ude de næste måneder.

Derfor er det Stephan Andersen, der nu skal forberede sig til at vogte buret for løverne, men det var ikke sådan, han havde håbet på at blive aktuel i startelleveren. Første opgave bliver søndagens opgør mod AGF.

- Det var selvfølgelig ikke den måde, jeg havde håbet at få chancen på. Det skulle jo helst være fordi, man viser, at man er bedre, og ikke fordi en anden bliver skadet. Men tingene er, som de er, og så må jeg få det bedste ud af det.

- Det bliver ikke nogen nem kamp. Vi ved af erfaring, at det er et svært sted at spille, og det plejer altid at være nogle tætte kampe, når vi møder AGF i Aarhus, siger Stephan Andersen til fck.dk.

Stephan Andersen kommer til at samarbejde med Michael Lüftner og Denis Vavro i centerforsvaret, og det er et projekt, som bliver godt, tror målmanden.

- Jeg har fået nogle kampe med dem. Jeg spillede også i Madrid, hvor jeg synes, at det gik rigtig fint med de to. Jeg tror ikke, at der bliver nogle problemer. De skal bare holdes lidt i ørerne, og så skal der kommunikeres en masse. Så kommer det til at gå fint. Det vigtigste er, at hvis de er i tvivl om noget, så skal de bare sparke bolden ud af kommunen, siger Andersen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.