Video : Tipsbladet
Superliga

Stephan Andersens operation er gået efter planen

Stephan Andersen har gennemgået en vellykket operation, og målmanden skal nu genoptræne i et halvt år.

Efter at have revet sin akillessene over i venstre fod i weekenden frygtede Stephan Andersen, at det kunne være enden på en lang karriere. Det er dog sandsynligvis ikke tilfældet.

Mandag blev den 37-årige målmand opereret, og FC København skriver på sin hjemmeside, at operationen var vellykket, og forude venter der omtrent seks måneders genoptræning for veteranen.

Dermed er der lagt op til, at Jesse Joronen og Sten Grytebust skal kæmpe om spilletiden hos FC København i den kommende sæson, mens det er uvist, hvor Stephan Andersen står.

Han har således kontraktudløb ved udgangen af 2019, og det er først deromkring, at han forventes at være klar til at spille igen.