Video : Tipsbladet
Superliga

Stor interesse for Robert Skov: Få har pengene

Mange klubber vil have fingrene i Robert Skov, men det er de allerfærreste, der har råd.

Robert Skov går på juleferie i absolut topform. Den 21-årige Silkeborg-profil har været forrygende i de seneste tre kampe for de rødblusede, og søndag leverede han to oplæg til Gustaf Nilsson, da Silkeborg vandt 2-1 på udebane over OB.

Det er hævet over enhver tvivl, at Robert Skov vil være en klar forstærkning af stort set alle Superliga-mandskaber, og også udenfor Danmarks grænse er der mange klubber, der vil kunne bruge en spiller med Skovs kvaliteter.

Robert Skov er da også blevet bemærket mange steder.

- Der er mange klubber, der er interesserede i Robert, men der er ikke mange klubber, der har råd til ham, siger Silkeborg-manager Peter Sørensen til Ritzau og tilføjer, at han forventer et roligt transfervindue i januar:

- Klubben har samlet den her flok spillere til Silkeborg, fordi klubben skal bruge dem i foråret, og jeg tror ikke, der kommer til at ske ændringer.

Robert Skov har kontraktudløb i Silkeborg IF om to år. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.