Video : Tipsbladet
Superliga

Stort AaB-talent om mange startpladser: Ikke det jeg regnede med

Mikkel Kaufmann har fået langt mere spilletid, end hvad der blev lagt i planen for sæsonen - men den unge angriber klager ikke

Mikkel Kaufmann er kun 18 år gammel, men han har fået spilletid i samtlige 11 kampe i Superligaen for AaB i denne sæson. Hele ti gange er han startet på banen, og det var ikke noget, som lå i kortene før sæsonen.

Det fortæller Mikkel Kaufmann selv i et interview med Nordjyske.dk

Læs også:Okore efter Friis-kritik: Jeg forstår det 100 procent

- Det var planen, at jeg skulle få en til to kampe fra start i efteråret, men så blev vi ramt af et par skader i opstarten, som gjorde, at jeg har fået chancen. Det var ikke, det jeg regnede med, men jeg er selvfølgelig superglad for at spille, lyder det fra den unge angriber.

Mikkel Kaufmann har kvitteret for træner Jacob Friis' tillid ved at score tre mål og lave en enkelt assist indtil videre i sæsonen. Søndag kunne han dog ikke stille meget op, da AaB blev kørt over af Randers og tabte 0-3 på hjemmebane.

Læs også:Stolt Thomasberg efter sejr: Vi bruger de forcer, vi har

Næste mulighed for Kaufmann og co. for at tage tre point er på lørdag, når der er Nordjysk lokalopgør på udebane mod Hobro.

Læs også:Randers-keeper om hovedrolle: Følte ikke AaB kunne score

Læs også:Kusk efter nederlag: Hvis ikke vi kæmper, kommer vi til at tabe flere kampe

Læs også:Carlgren og Randers gav AaB en regulær afklapsning