• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Stort AC Horsens-talent skal besøge Juventus

AC Horsens-talentet Jeppe Kjær skal til prøvetræning i den italienske storklub Juventus.

Af Ole Hoffskov

Jeppe Kjær er allerede et kendt navn i dansk fodbold. Det har den mangeårige Lyngby-angriber, der nu tørner ud for FC Helsingør, sørget for.

Snart kan det meget vel være en helt anden Jeppe Kjær, der løber med overskrifterne.

I AC Horsens løber 15-årige Jeppe Kjær rundt, og han er så stort et talent, at han allerede har været til prøvetræning til Premier League-klubben Southampton to gange. Nu skal han besøge en endnu større adresse.

Juventus har således inviteret offensivspilleren til Italien, og AC Horsens har takket ja til invitationen. Det bekræfter manager Bo Henriksen over for Ekstra Bladet.

- Det er en kæmpe cadeau til vores ungdomsafdeling, at selveste Juventus, en af de største klubber i verden, synes, at vi har en spændende spiller løbende rundt i Horsens. Vi vil ikke sige nej til at give ham den oplevelse, siger Bo Henriksen.

AC Horsens-manageren fortæller videre til Ekstra Bladet, at han anser Jeppe Kjær for at være så stort et talent, at han allerede satser på at give ham debut på førsteholdet 1. marts næste år, når han er fyldt 16.

1. marts i år, på Jeppe Kjærs 15 års fødselsdag, indgik AC Horsens en tre-årig aftale med talentet. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus