• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Simon Møbjerg Sørensen

Stryger Larsen: Kom her for at spille i toppen

Stryger Larsen: Kom her for at spille i toppen
Illustration

Jens Stryger Larsen skiftede klub i sommer for at spille med i toppen, men nu er han igen havnet i en bundstrid.

Af Simon Møbjerg Sørensen

FC Nordsjælland er isoleret i bunden af Superligaen og er i dyb krise efter endnu et nederlag i weekenden mod SønderjyskE. Der er ikke ret meget, der fungerer for Kasper Hjulmand og hans FC Nordsjælland-hold lige nu. Det ærgrer naturligvis både trænere og spillere, og Jens Stryger Larsen er ærgerlig over, at han igen i år er havnet i bundsuppedasen efter sidste sæsons problemer med Brøndby.

- Jeg kom hertil for at spille med i toppen, så det her er selvfølgelig ikke, hvad jeg havde håbet og troet på, men med de talenter og rutinerede spillere vi har heroppe, mener jeg, vi har de kvaliteter, der gør, at vi ikke ligger i bunden, når sæsonen nærmer sig afslutningen. Men nu skal vi så også til at vise de kvaliteter, understreger Jens Stryger Larsen overfor tipsbladet.dk.

Efter nederlaget til SønderjyskE var der ingen bortforklaringer fra træner Kasper Hjulmand. I hans øjne mangler holdet ganske enkelt kvalitet lige nu. Anfører Nicolia Stokholm har erkendt, at holdet kan rykke ned, og alvoren er da også gået op for Stryger Larsen og den øvrige FCN-trup.

- Der er lang tid til maj, men det begynder at blive bekymrende, for hvis vi ikke snart leverer bedre, må vi forberede os på at blive en del af bundstriden. Vi er et godt hold, vi har en god trup og er en god klub. Vi skal holde fast i vores koncept og i vores værdier. Det har før båret frugt, men lige nu rammer vi bare ikke det nvieau, vi ønsker, siger Stryger Larsen og addresserer problemerne i SønderjyskE-kampen.

- Vi har været for sårbare på standardsituationer. Vi har lukket for mange mål ind på den konto, så vi må øve os i at blive bedre og finde andre måder at tackle modstandernes styrker og lukke ned for deres standarder. Vi træner stenhårdt i at blive bedre til at forsvare os på de dødbolde, men det er også sådan, at når vi ligger, hvor vi ligger, så rammer det den selvtillid, der er så vigtig at have. Det kører ikke for os, og vi er godt klar over, hvad konsekvensen kan blive, men vi er altså stadig fortrøstningsfulde og må spille os ud af det. Vi må hanke op i os selv og tage skeen i den anden hånd allerede fra næste kamp, hvor vi vil gøre alt for at skrabe en sejr hjem, siger Stryger Larsen.

I den næste kamp møder FC Nordsjælland Randers FC hjemme på Farum Park.

Superliga

Mere Superliga

Fokus