Succestræner tæt på forlængelse med Superliga-klub
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Succestræner tæt på forlængelse med Superliga-klub

Sønderjyske er, trods 0-4-nederlaget til FC Nordsjælland lørdag, tæt på en forlængelse med klubbens succestræner, Lars Søndergaard. Hans nuværende kontrakt udløber til sommer.

Lars Søndergaard er manden i spidsen for Sønderjyskes Superliga-mandskab, og det har han været siden 2011. Til sommer udløber parternes samarbejde, men det ser nu ud til at blive forlænget. 

Sønderjyske, som ligger nummer syv i den bedste danske fodboldrække, er nemlig ifølge Søndergaard selv, langt i forhandlingerne om at få forlængets trænerens ophold i klubben. 

- Der bliver forhandlet. De sidste ting skal lige på plads, men jeg tror, vi finder ud af det, siger han til bold.dk. 

Haderslev-klubben er i gang med en af de bedste sæsoner i Superligaen nogensinde. Forud for søndagens kampe ligger de nemlig på en syvendeplads i tabellen - dog kun to points bag nummer fire. Derudover har Søndergaard også ført dem frem til semifinalerne i DBU Pokalen, hvor de møder FC Vestsjælland.