Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-boss: Regeringens hjælp rammer skævt for fodboldklubber

Den danske stat tilbyder virksomheder forskellige hjælpepakker, men fodboldklubber rammer midt mellem to af ordningerne, mener Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

En række Superliga-klubberne har sendt deres spillere hjem med beskeden om, at de ikke skal arbejde i den kommende tid. Alle har gjort det med henvisning til statens hjælpepakker. Det er dog endnu usikkert, hvordan klubberne er omfattet af hjælpen fra det officielle Danmark, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til Ekstra Bladet.

Der er eksempelvis en hjælpepakke, hvor staten giver lønkompensation til hjemsendte medarbejdere på op til 23.000 kroner. Derudover er der en anden pakke, der kompenserer arrangører for aflyste arrangementer, hvor der ville være kommet over 1.000 deltagere.

Læs også:Overblik: Danske klubber sender medarbejdere hjem

- Fodboldklubber passer skævt ind i de forslag til kompensation, som er blevet fremlagt, siger Claus Thomsen til Ekstra Bladet.

- Det hedder sig, at man ikke kan blive kompenseret fra det offentlige to gange. Men tingene hænger lidt sammen i fodbold. Der skal spillere på banen, før der kommer flere end 1.000 til begivenheden. Derfor overlapper tingene hinanden i fodboldens verden.

Læs også:SønderjyskE-målmand træner usædvanligt: Må spille i haven med min søn

I Norge har de en anden løsning, som en række klubber benytter sig af. Her kan de permittere spillere og andre ansatte. Det vil sige hjemsende uden løn fra virksomheden, men til gengæld får de ansatte dagpenge.

Det er under forudsætning af, at det er en midlertidig løsning, og det har de norske klubber altså benyttet sig af. Det gælder blandt andre danskerklubberne Strømsgodset og Arendal, som tipsbladet.dk skrev tidligere lørdag.

Læs også:Lyngby beder spillerne indstille arbejdet: - Vi er truet på vores eksistens

Læs også:Silkeborg sender også personale hjem: Spillerne fortsætter

Læs også:SønderjyskE følger trop: - Hele samfundet er i krise lige nu