Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-keeper om uvant coronapause: Det mentale er det sværeste

Nicolai Larsen har savnet træningen i FC Nordsjælland i de seneste uger.

Superligaen har været sat på pause i mere end en måned som følge af coronakrisen, og mange spillere har været hjemsendt i en periode af den grund. Men selvom spillerne er vant til vinter- og sommerpauser, har denne pause været ret anderledes.

Det fortæller FC Nordsjællands målmand Nicolai Larsen til Frederiksborg Amts Avis.

Læs også:FCN tilbage på træningsbanen: Det er næsten som at være på fodboldskole igen

I FC Nordsjælland vendte de tidligere på ugen tilbage på træningsbanen efter knap en måneds hjemsendelse, og det er ikke helt nemt, når hverken træning eller andre fodboldrelaterede ting er på programmet.

- Det mentale er det sværeste. Det er meget mellem ørerne. Jeg har selv haft noget at lave hele tiden, hvor min dag er fyldt ud. Mine dage har som sådan ikke ændret sig så meget. Men jeg kunne godt forestille mig, at mange af de unge herude, så er det svært ikke at have en træning at møde ind til og få timerne til at gå herude.

Læs også:Superliga-træner frygter for skader: De tackler jo ikke nogen

- Det er mange timer, man skal have til at gå derhjemme, og det er lidt trivielt, siger Nicolai Larsen til avisen.

Selvom Nicolai Larsen og holdkammeraterne er vendt tilbage på træningsbanen i denne uge, er det uvist, hvornår Superligaen kan genotpages. Divisionsforeningen har fremlagt den 24. maj og 31. maj som mulige startdatoer.  

Læs også:Corona-krise: FCN risikerer kæmpekrise uden transfer-millioner

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Læs også:FCN tilbage i træning: Det er nogenlunde som efter en vinterpause