Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-trænere blæser på mundkurv: Helt tosset

Silkeborg IF's Peter Sørensen og AC Horsens' Bo Henriksen forstår ikke, at Divisionsforeningen har forbudt klubberne at udtale sig om Superliga-strukturen.

Kritikken af Superliga-strukturen nåede nye højder, efter at den sidste runde i grundspillet blev afviklet søndag eftermiddag.

Her viste det sig nemlig, at det bedre kunne betale sig for SønderjyskE at tabe til FC Midtjylland for at ende i en mere fordelagtig nedrykningspulje, og det har nu fået Fodboldens Disciplinærinstans til at undersøge 2-1 nederlaget i Herning nærmere. 

Strukturen har også fået kritik af Superliga-trænere som Silkeborgs Peter Sørensen og ikke mindst Hobros Thomas Thomasberg, og det fik for en uges tid siden Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til at henstille til, at der ikke kom mere kritik af strukturen i det offentlige rum.

Det er en beslutning, som ærgrer Silkeborg-cheftræneren, Peter Sørensen:

- Man skal ikke indskrænke en ytringsfrihed. Især ikke når det vedrører så relativt ligegyldigt som fodbold. Rundt omkring i verden foregår der slag på liv og død, hvor nogen kæmper for at få, det vi andre har glæden af at have. 

- Det skal man ikke knægte. Især ikke når det kommer til noget, som vedrører et spil. Nogle gange laver dommerne fejl, nogle gange tager trænerne fejl, nogle gange laver spillerne fejl. Og nogle gange er der også en struktur, som har nogle svagheder.

- Og det, ikke at skulle have ret til at udtale sig om det som part i sagen, det synes jeg er helt tosset, fortæller han i tirsdagens udgave af TV2 Østjyllands fodboldmagasin Fodbold med Horup.

I programmet bakkes Peter Sørensen op af manager i AC Horsens, Bo Henriksen, der heller ikke kan se problemet. Han holder sig heller ikke tilbage med at kommentere på strukturen, hvor en af de forslåede løsninger er en tilbagevenden til en tabel med kun 12 hold. 

Bo Henriksen kalder forslaget "fuldstændig håbløst" rent sportsligt og henviser til, at klubber som både Vejle, Esbjerg og Viborg alle vil kunne gøre sig i landets bedste række. 

Du kan se hele indslaget med de to Superliga-trænere lige her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.