Video : Tipsbladet
Superliga

Supportere demonstrerede til AaB-træning

AaB-spillerne blev lørdag mødt af utilfredse fans til træningen forud for opgøret mod Horsens søndag.

AaB indkasserede onsdag det tredje nederlag i træk, da Morten Wieghorsts tropper blev sendt ud af DBU Pokalen af FC Fredericia med et 3-1 nederlag. 

Og nu har AaB-supporterne så fået nok. Lørdag mødte 30-40 fans af klubben nemlig op til holdets træning på Hornevej for at udtrykke deres utilfredshed med holdets pokal-exit:

- Vi er her for at markere vores frustration over, en af de ringeste præstationer jeg har set fra et AaB-hold i nyere tid. Det var simpelthen en skandale, når man tænker på kvaliteten af modstanderen og også, at AaB har brugt ret mange penge på at samle det her hold over de sidste par år, udtaler AaB-supporteren Frederik Lange, der også kritiserer spillerne for ikke at sige ordenltlig tak for kampen til de medrejsende fans, til Nordjyske.

Cheftræner Morten Wieghorst, anfører Rasmus Würtz, sportdirektør Allan Gaarde og Jores Okore tog en længere snak med de fremmødte supportere.

Ifølge Nordjyske foregik demonstrationen i en stille og rolig tone. 

AaB møder søndag AC Horsens i Aalborg. Der er kampstart kl. 14.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.