Video : Tipsbladet
Superliga

Svensk avis: Pusic på vej til Hammarby

Martin Pusic, som ikke længere er en del af Jess Thorups planer hos FC Midtjylland, har besøgt Hammarby i Sverige og er angiveligt tæt på et skifte.

Den svenske avis, Expressen, erfarer, at Martin Pusic kan være på vej til Hammarby. I de seneste dage har spilleren opholdt sig i byen og var til stede til holdets kamp imod BK Hacken i søndags.

Dog vil Hammarbys egen sportsdirektør og profilens agent ikke kommenterer på sagen, meddeler den svenske avis. På en SMS til avisen har sportsdirektøren, Jesper Jansson, skrevet:

- Jeg vil ikke kommentere noget om det, konstaterer direktøren.

Martin Pusic, der blot har seks måneder tilbage af sin kontrakt hos FC Midtjylland, har tidligere udtalt, at han ikke vil fortsætte hos midtjyderne. Vælger Hammarby at hente angriberen i sommervinduet, skal klubben betale for spilleren, mens den svenske klub kan vente til januar og hente Pusic på en fri kontrakt.

Hammarby er dog ikke alene om interessen for den østrigske angriber. Også Sparta Rotterdam, hvor Pusic opholdt sig på en lejekontrakt i sidste sæson, håber på at kunne købe østrigeren i den nærmeste fremtid.

Angriberen blev noteret for seks mål i sit udlån til Sparta Rotterdam i foråret.