Team manager i Brøndby har opsagt sit job
Foto: Getty Images
Superliga

Team manager i Brøndby har opsagt sit job

Også team manager Thomas Andersen stopper i Brøndby ved årets udgang.

Det er ikke kun Troels Bech, der forlader Brøndby IF, når 2018 bliver til 2019 - det gør team manager Thomas Andersen også.

Thomas Andersen meddeler via sin Facebook-side, at han stopper i Brøndby IF ved årets udgang - altså akkurat som Troels Bech.

- Nu har jeg besluttet at tiden er inde til at prøve noget nyt, og derfor stopper jeg i BIF med udgangen af 2018. En super emotionel og vanskelig beslutning, men jeg er ikke i tvivl om, at det det rigtige at gøre, skriver han på Facebook og uddyber:

- Jeg vil nu fokusere på at nyde min sidste tid i Brøndby IF og udfylde min rolle så godt som muligt og overlevere mine arbejdsopgaver med god samvittighed.
Hvad skal der så ske når vi rammer 2019? Aner det ikke.

Det er lidt mere end tre år siden, at Thomas Andersen, der før Brøndby var ansat i DBU, skiftede til klubben.

Du kan læse hele hans opslag herunder.