Video : Tipsbladet
Superliga

Teemu Pukki matchvinder for Brøndby i slutminutterne

Teemu Pukki sikrede med en scoring på straffespark Brøndby IF en 2-1-sejr over Fremad Amager.

Det holdt hårdt, men det var forhåndsfavoritterne fra Brøndby IF, der trak sig sejrrigt ud af onsdagens testkamp mod Fremad Amager. Superliga-klubben kom bagud i første halvleg, men endte alligevel med at vinde 2-1.

Fremad Amager med Brøndby-legenden John Faxe Jensen i spidsen bragte sig foran efter 35 minutter ved Lukas Engel, og 1-0 til 1. divisionsholdet var stillingen ved pausen.

Brøndby IF skiftede otte spillere i pausen, men én af de spillere, der blev på banen, var Hany Mukhtar, og efter fem minutter udlignede han til 1-1 direkte på frispark. Efter en time lod Mukhtar sig udskifte til fordel for Agust Hlynsson, og den unge islænding havde en fod med i sejrsmålet, da han blev nedlagt i feltet efter 87 minutter. Fra 11 meter blev Teemu Pukki matchvinder for Brøndby.

Næste opgave for Brøndby IF er i Dubai mod Guangzhou.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.