Testkampe: AGF fik tæsk - Randers og Vejle delte
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Testkampe: AGF fik tæsk - Randers og Vejle delte

Vendsyssel FF besejrede lørdag AGF med 4-2 i en træningskamp, efter at 1. divisionsklubben havde været foran med fire.

AGF har startet 2018 glimrende med finalesejr i indendørsturneringen KMD Cup i Brøndby, en 5-1 sejr over Aarhus Fremad i årets første træningskamp og endelig en 2-0 sejr over Brabrand i opstartens test nummer to.

Lørdag kom David Nielsens tropper så ned på jorden igen, da de mødte Vendsyssel FF fra 1. division.

Gæsterne bragte sig foran med 1-0 efter otte minutter på Fredensvang ved Sebastian Czajkowski, og efter pausen blev ondt værre for Superliga-mandskabet. 

Vendsyssel scorede nemlig yderligere tre gange, inden at Mustapha Bundu og Tobias Sana reducerede for AGF. Marcus Solberg scorede to gange for gæsterne, mens Rune Frantsen blev noteret for målet til 3-0. 

Andensteds spillede Vejle og Randers FC 1-1 på kunstgræsset i Kronjylland. Allan Sousa bragte Vejle i front efter 18 minutter, inden Brandur Hendriksson udlignede på straffespark ti minutter før tid. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.