• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Simon Møbjerg Sørensen

Thomas Dalgaard raser mod Viborg

Thomas Dalgaard raser mod Viborg
Illustration

Superliga-topscorer Thomas Dalgaard er frustreret over, at Viborg afviser bud efter bud på ham. Han har slået i bordet og sagt, han vil væk.

Af Simon Møbjerg Sørensen

Thomas Dalgaard gider ikke spille 1. division. Så klart kan hans udbrud i dag på eb.dk tolkes. Sidste sæsons Superliga-topscorer er frustreret over, at Viborg bliver ved med at afvise bud på ham fra større klubber.

Viborg skulle så sent som tirsdag have afvist et bud fra en udenlandsk klub på lige under fem millioner kroner. Det vil Dalgaard ikke bekræfte, men han er gal i skralden på direktør Morten Jensen.

- Det er frustrerende ikke at kunne gøre noget. Jeg ønsker hver eneste dag, at min agent ringer og siger 'så er det nu'. Jeg har det ad h til, for jeg ved, at klubben afviser det ene bud efter det andet. Det er et forkert signal at sende at afvise bejlerne og hæve prisen. Snakken går da også i truppen, for alle undrer sig over, hvor svært det åbenbart er at komme til en større klub, hvis man har præsteret godt. Det er ved at være en joke, siger Thomas Dalgaard til Ekstra Bladet.

Thomas Dalgaard fortæller desuden, at han tror, Viborg har bestemt, at de vil holde på ham, så han kan hjælpe dem tilbage i Superligaen. Han undrer sig bare over, at de har fortalt ham noget andet.

Morten Jensen afviser kritikken og forbeholder sig retten til at vurdere, hvornår et tilbud er interessant nok til, at de vil sælge Dalgaard, der har kontrakt til sommeren 2016.

Superliga

Mere Superliga

Fokus