Thomas Dalgaard sigter efter ny topscorertitel
Foto: SønderjyskE
Superliga

Thomas Dalgaard sigter efter ny topscorertitel

SønderjyskE's nye tilgang Thomas Dalgaard er klar til at bombe igen.

Thomas Dalgaard er tilbage i Superligaen, hvor han i den kommende sæson skal tørne ud for SønderjyskE.
 
Angriberen kommer til SønderjyskE efter en skuffende sæson i Heerenveen og OB, men nu vil han tilbage på sporet i SønderjyskE.
 
- Jeg har brug for spilletid og for at spille fodbold, og jeg kunne mærke, at SønderjyskE virkelig gerne ville have mig. De tog allerede kontakt til Heerenveen, da sæsonen sluttede for at leje mig, så jeg ved, at de tror på mig, siger Thomas Dalgaard til JydskeVestkysten.
 
Han blev topscorer i Superligaen i 2013/14-sæsonen for Viborg, og han håber, at han kan gentage bedriften i den kommende sæson.
 
- Jeg skal lave mål, og det tror jeg også på er muligt. Jeg har været topscorer før, og det kunne jeg da godt tænke mig at prøve igen, siger Thomas Dalgaard.
 
Thomas Dalgaard har underskrevet en to-årig kontrakt med SønderjyskE.