Video : Tipsbladet
Superliga

Thomas Frank med et ben i både FCM og BIF: Jeg holder med Brøndby

Den tidligere cheftræner i Brøndby, Thomas Frank, der er ansat i Brentford med direkte forbindelse til FC Midtjylland, tager stilling til guldkampen i Superligaen.

Den tidligere Brøndby-træner Thomas Frank har siden december 2016 været assistant team coach i engelske Brentford, der har direkte forbindelse til FC Midtjylland på grund af den fælles ejer Matthew Benham og FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, der fungerer som sportsdirektør i den engelske Championship-klub.

Thomas Frank, der fik sin kontrakt forlænget i februar, så den nu løber frem til sommeren 2020 nyder livet i den engelske klub men følger fortsat med i Superligaen, og selv om hans ansættelse i Brentford peger i retning af FC Midtjylland, er følelserne stadig varme til Brøndby.

Også når snakken falder på den aktuelle mesterskabskamp mellem FC Midtjylland og Brøndby IF.. 

Hvem håber du bliver dansk mester? Brøndby eller FC Midtjylland?
- Ha, ha. Hvad skal jeg sige til det… Jeg kender selvfølgelig mange i Midtjylland nu, og der er bånd mellem klubberne. Men jeg arbejder for Brentford, ikke for FC Midtjylland. Og når man arbejder et sted, så får man kulturen ind under huden. Og der er Brøndby unik. Fanbasen er stor, og jeg har mange personlige relationer derude. Så det må være dem, jeg håber mest på, siger Thomas Frank til Tipsbladet, der har besøgt den danske træner i Brentford.

Hans afgang fra Brøndby blev dramatisk og kom som en direkte konsekvens af en kontroversiel kritik fra storaktionæren Jan Bech Andersen. Men på trods af det pludselige og dramatiske brud, har Thomas Frank på ingen måder fortrudt sine år i Brøndby IF som cheftræner, og tankerne er fortsat varme i forhold til Superligaens aktuelle tophold.

- Hvis nogen sagde: Du kan gøre det hele om, men på fuldstændig samme måde, ville du så gøre det igen? Så ville jeg svare: Ja, klart. Der var mange gode oplevelser og værdifulde erfaringer. Nogle gange er det også de dårlige erfaringer, man lærer mest af. Det var en vanvittigt stejl læringskurve på alle parametre. Men Brøndby er en speciel klub, som står mit hjerte nær. Der er så mange gode mennesker derude, siger Thomas Frank.

I det store interview i Tipsbladet forholder Thomas Frank sig blandt andet til fremtiden og muligheden for at vende tilbage i et job cheftræner. Læs hele interviewet med Thomas Frank i Tipsbladet - du får det sammen med Ekstra Bladet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.